Individuelle beregninger af klimaaftryk på rapsdyrkning og en ny national emissionsfaktor kan medvirke til at lette arbejdet, mener Emmelev A/S og brancheorganisationen Dakofo.
Der er interesse blandt landmændene for at få lavet en individuel CO2-beregning af dyrkningen af raps på enkeltgårds-niveau.
Det konstaterer Morten Simonsen, medejer af Emmelev A/S, som i år har tilbudt beregningen til leverandørerne, og i sidste uge blev beregningerne præsenteret for Minister for Trepart, Jeppe Bruus, da han besøgte Emmelev på Nordfyn.
Med på mødet var Lars Langskov Nielsen, Lykkeslund, som er leverandør til Emmelev og fortalte om nogle af de håndtag, der kan skrues på for at klimaoptimere dyrkningen af raps. Der blev vist regneeksempler fra Lars Langskov Nielsens rapsmarker for høsten 2025, hvor dyrkningen har udledt 62 gram mindre CO₂e set i forhold til standardværdierne.
Det blev aftalt, at Jeppe Bruus senere besøger ham hjemme på ejendommen for at sætte sig endnu mere ind i beregningerne og i udfordringerne med at føre trepartsaftalen ud i livet.
På mødet med Jeppe Bruus var et andet emne nemlig udtagning af landbrugsjord, hvor også Nordfyn bliver berørt. På landsplan skal mere end 140.000 hektar udtages, og der arbejdes på højtryk med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Dermed kan arbejdet blive intensiveret ind i næste år, så man er færdig som lovet i 2027.
Jeppe Bruus anerkendte den udfordring, som Lars Langskov Nielsen påpegede med, at der kan ske en skævvridning, så nogle landmænd skal afgive mere og nogle mindre. Omvendt påpegede Lars Langskov Nielsen, at mange landmænd er villige til at indgå i arbejdet, hvis kompensationen er fair ud fra en betragtning om, at alternativet er værre.
På mødet blev Jeppe Bruus desuden præsenteret for det notat, som Dakofo har udarbejdet om konsekvenserne af den manglende danske nationale emissionsfaktor. Det var direktør Emil Dalsgaard Hansen, som præsenterede notatet.
Artiklen bygger bl.a. på referat af Jens Briand Thomsen og Kent Gordon fra mødet med Jeppe Bruus
I forbindelse med besøget skrev medierne om Dakofos beregninger. Læs artiklen herunder
Gammelt klimatal koster dansk planteavl dyrt
Klimaudledningen fra planteavlen er knap 20 procent lavere, end det officielle tal viser. Men Aarhus Universitet tøver med at bruge den nye viden, og det koster dyrt i international handel med afgrøder.
Klimaudledningen fra danske planteavleres brug af gødning er reelt omkring 20 procent mindre, end de officielle teoretiske tal angiver.
Det viser tal fra Aarhus Universitet, som allerede for to år siden fremlagde reelle data for, hvor stor udledningen rent faktisk er i virkelighedens verden.
Alligevel er det fortsat den teoretisk høje værdi, der bruges også internationalt, og det koster dansk planteavl dyrt. For udledningen spiller en rolle for afgrødernes værdi, forklarer direktør Emil Dalsgaard Hansen fra Dakofo, som er brancheorganisation for bl.a. korn- og foderstofvirksomhederne. Jo lavere udledning, desto højere pris for varen.
Danmark har endnu ikke vedtaget og implementeret en national emissionsfaktor for lattergas (N₂O) fra gødning i den officielle klimarapportering (National Inventory Document – NID).
Aarhus Universitet og Seges Innovation har data for de nye lavere nationaleudledninger, men på Aarhus Universitet mener man, de skal offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter, før de kan tages i brug. Det er Aarhus Universitet, som træffer beslutningen om, hvorvidt det nye datagrundlag er godt nok til at blive taget i brug.
Det har vi dog ikke tid til at vente på, for det koster dansk landbrug flere og flere penge i takt med, at klimaudledningen spiller ind på afgrødernes værdi, siger Emil Dalsgaard Hansen.
Faktisk har Aarhus Universitet i en rapport fra 2023 påvist, at den direkte N₂O -emmission for handelsgødning burde sættes til 0,3 procent og for husdyrgødning til 1,17 procent. Samlet set udgør den reelle klimaudledning fra gødningen dermed en del mindre end den internationale standardværdi på 1 procent, og vælger man at bruge det reelle tal, vil klimaudledningen fra planteavlen falde med knap 20 procent.
-Der bliver tale om et nyt grundlag for regnestykker for estimering af landbrugets samlede klimapåvirkning, og det viser sig, at den falder, siger Emil Dalsgaard Hansen.
-Der vil ske en løbende regulering i tak med, at vi får mere og mere data og viden på området. Vi har i Danmark en målsætning om at nedsætte klimabelastningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, og når vi ændrer på forudsætningerne, ændrer vi også regnestykket og får et mere præcist billede af situationen.
Det er til gavn for alle og sikrer, at vi kommer tættere på, hvad der reelt sker i landbruget. Det er mere fair at være reguleret efter fakta, siger han.
-Det har konkrete og stigende erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske plantebaserede værdikæder, som i stigende grad vurderes og prissættes efter deres klimabelastning. I Tyskland har man indført en national emmissionsfaktor og har derfor en konkurrencefordel, og det er vi i Dakofo selvfølgelig opmærksom på. Vi ønsker lige konkurrence på markedet, og lige nu står vi i en dårlige position i forhold til Tyskland, siger Emil Dalsgaard Hansen.
En betragtelig del af de samlede klimaudledninger veddyrkning af markerne udgøres af N₂O eller lattergas.
Eksempelvis udgør de 60 procent af de samlede udledninger ved dyrkning af raps. Hvis man bruger de reelle tal til udregning af klimabelastningen ved rapsdyrkning, vil biodiesel alene få en stigning i fortrængningen på knap fem procent og dermed blive mere værd. Det vurderes, at merværdien for biodiesel vil være på 25 US dollars pr. ton, og dermed vil den danske rapsavl bliver 35 mio. kr. mere værd, end den er i dag, fremgår det af et notat, som Dakofo har udarbejdet.
Dakofo.
Repræsenterer korn- og foderstofselskaber bredt samt en del fødevarevirksomheder. Det spænder fra serviceindustri, grovareselskaber, forarbejdning og handel.
