Emmelev A/S melder om en god høst og mange landmænd, der leverede direkte fra marken til fabrikken.
Efter nogle travle uger klinger det nu raps-indvejningen på brovægten på Emmelev A/S. Mange landmænd fra hele Nordfyn leverer raps direkte fra marken til Emmelev A/S, og dermed er der ikke kun travlhed på markerne, menogså på de områder på virksomheden, hvor rapsen læsses af.
Medejer Morten Simonsen melder om en overordnet god høst med middel-udbytter og en god kvalitet af den indvejede raps.
Traditionen tro bliver høsttiden markeret på Emmelev A/S, hvor der flere aftener i den travle tid bliver serveret grillpølser og en vand til høstfolkene, som leverer over brovægten. Dermed bliver der tid til en pause og en snak, inden arbejdet igen kalder.
Det vurderes af planteavlsrådgivere, at der netop på Nordfyn bliver dyrket mere raps end i andre områder, fordi planteavlerne har mulighed for at kunne levere direkte til Emmelev A/S.