MATIF 17/07 - 2017    AUG17 - 275Dkk     NOV17 - 277Dkk     FEB18 - 278Dkk     MAJ18 - 279Dkk     AUG18 - 264Dkk     LUKKET - 000Dkk     *Vejledende priser i DKK pr. 100 kg

Dyrkning

Det Danske klima er velegnet til dyrkning af raps, da de bedste vækstforhold for raps er området omkring Østersøen. Det var alligevel først med optagelsen i fællesmarkedet, at raps blev en betydende afgrøde i Danmark og arealet toppede med 270.000 Ha i 1990. I øjeblikket dyrkes herhjemme omkring 105.000 Ha årligt, men vi vil nok kunne forvente en stigning i fremtiden i takt med den voksende interresse for biobrændstoffer. 80 pct. af udbyttet i vinterraps bestemmes om efteråret. Raps skal etableres godt og rettidigt for at yde et højt udbytte. Vinterraps er pga. sit høje udbytte den mest dyrkede i Danmark.

Etablering

For at få en god og konkurrencestærk afgrøde skal rapsen sås, så den etablerer sig hurtigt og ensartet. Langt den største del af vinterrapsen sås efter pløjning, ved dette sikres at jorden er løs og der ikke er etableret ukrudt som senere kan genere rapsen. For at bevare mest mulig fugt i jorden, bør den straks efter pløjning pakkes og eventuelt tromles. Rapsen skal sås straks efter, for at få den til at spire hurtigt og ensartet.

Såtid

I det nord- og midtjydske skal rapsen sås inden den 15. august, mens raps kan sås indtil slutningen af august i de sydligste egne.

Sortsvalg

På dette eksterne link kan du finde frem til den sort, der giver det bedste udbytte, samt få et bedre overblik over de forskellige sorter.

Klik her.

Plantetal

Ved såning på 12 cm. rækkeafstand skal der tilstræbes 60 – 70 planter pr. m2 i de konventionelle sorter. På grund af hybridernes kraftige vækst anbefales der 50 – 60 planter pr. m2 i hybridsorter. Fordelen ved at så få planter, er at planterne har gode muligheder for at udvikle en kraftig rod og risikoen for at planterne strækker sig inden vinter er mindre. På den anden side er der ved et lavt plantetal større risiko for at ukrudtet kan udvikle sig kraftigt. Ved 50 cm. rækkeafstand, skal der etableres 20 – 25 planter pr. m rækker hvilket svare til 40 – 50 planter pr. m2 .

Sådybde

Vinterraps skal sås i 2 – 2,5 cm dybde. Frøet skal lægges på en ” våd madras ” og med en ” fugtig dyne ” ovenpå. Ved såning på 50 cm. rækkeafstand, kan det anbefales at anvende enkornsmaskine. Herved sikres den bedste såning.

Ukrudtsbekæmpelse

Bekæmpelse af ukrudt kan ofte undlades, hvis det lykkes at etablere rapsen under optimale forhold og forekomsten af ukrudt er moderat. Under mere ugunstige forhold, eller hvor der forekommer stærkt konkurrencedygtige ukrudsarter, bør ukrudtet bekæmpes. Dyrkes raps på 50 cm rækkeafstand, skal der radrenses to gange om efteråret. Der er sjældent behov for at rense om foråret. Forekommer der mere end 10 spildkornplanter pr. række bør der bekæmpes. Det kan gennemføres ved en båndsprøjtning. Skal der efter høst af vinterrapsen dyrkes fremavlskorn, bør spildkorn i vinterrapsen bekæmpes.

Skadedyr

Rapsplanter kan om efteråret angribes af thrips og jordlopper. Normalt er bejdsning af frøene tilstrækkeligt til at bekæmpe angrebene ved fremspiring, men ved kraftige angreb kan der være behov for en supplerende sprøjtning. Den vejledende skadetærskel for angreb af rapsjordlopper, er at der skal bekæmpes når mere end 10 pct. af bladarealet er bortgnavet frem til fire bladstadiet. Senere når der er æg fra rapsjordloppehunnerne og der fanges mere end 50 rapsjordlopper i hovedflyvningsperioden i en gul Zeneca fangbakke, eller 25 i en Cyanamid fangbakke, anbefales det at gennemføre en bekæmpelse.

Der skal anvendes et Pyrethroid til bekæmpelse, og man skal sikre en god dækning af planterne, små dråber, en stor vandmængde og en lav kørehastighed. Rapsjordloppernes flyvning kan følges i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Planteavlskonsulenterne udsender information om risikoen for betydende angreb af rapsjordlopper.

Klik her - Varslinger om skadegøre

Gødskning

Hvis rapsen sås rettidigt, er der i de fleste tilfælde ikke behov for at tilføre kvælstof om efteråret. På jorde med et meget lavt indhold af kvælstof kan der dog være behov for at tilføre 30 – 40 kg kvælstof pr. ha om efteråret. Raps skal inden vinter også være velforsynet med de øvrige næringsstoffer. Om foråret skal rapsen gødes med kvælstof ved begyndende vækst. På samme tidspunkt er det også vigtigt, at rapsen bliver tilført svovl.

Glimmerbøsser

Den vejledende skadetærskel er 5 – 6 glimmerbøsser pr. plante i knopstadiet og ca. 20 ved begyndende blomstring. I vinterrapsmarker der er sent på vej på grund af skader fra vinteren eller af anden grund, kan derimod skades voldsomt af glimmerbøsser. I sådanne marker er der undertiden behov for at bekæmpe glimmerbøsser. Kommer der en indflyvning af glimmerbøsser, det sker når temperaturen er over 15 – 18 grader og der efterfølgende bliver koldt vejr, sidder glimmerbøsserne og æder blomsterknopperne på vinterrapsen, med store udbyttetab til følge.

Skulpesnudebiller

Skulpesnudebiller er sjældent direkte årsag til større udbyttetab, men ved større forekomst og efterfølgende kraftige angreb af skulpegalmyg, kan der opstå store udbyttetab. Skulpegalmyg Skulpegalmyg er ikke særlig gode flyvere. Derfor optræder de normalt kun i betydende antal i den yderste del af marken. Når skadetærsklen for forekomst af skulpegalmyg er overskredet, er det normalt tilstrækkeligt at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg i de yderste 10 – 20 m af marken.

Sygdomme i vinterraps

De sorter der dyrkes i dag har forholdsvis god resistens mod sygdomme, og der er ingen væsentlige forskelle på sorterne. Raps kan angribes af en lang række sygdomme, men der forekommer sjældent så kraftige angreb, at det kan betale sig at gennemføre en kemisk bekæmpelse. Kun hvor der er risiko for mere end 20 – 25 pct. af planterne er angrebet af storknoldet knoldbægersvamp, kan det betale sig at gennemføre en kemisk bekæmpelse.

“God høst “